Pink Floyd Project

PinkFloyd_posterPink Floyd Project i Hammel – Arena Koncert og warm -up event
Fredag 27. oktober lægger Scandinavian Pink Floyd Project vejen forbi HIC, ARENA med deres imponerende helaftensshow. Tre timers musik og show, hvor de spiller store dele af Pink Floyds imponerende bagkatalog i en kulisse med masser af lysshow og effekter. De 15 musikere har i flere år høstet stor anerkendelse for deres flotte show, og de har fyldt adskillige idrætshaller rundt omkring i landet. I 2017 er der sammenfald mellem det europæiske kulturår og 50-året for Pink Floyds første udgivelse: ” Piper At The Gates Of Dawn”. Det fejrer Pink Floyd Project med et endnu større set-up og en koncertturné – og musikskolen er naturligvis med når bandet rammer Hammel.
 
Pink Floyd Tema, Arena Koncert og warm -up event Børn fra musikskolen og Ulstrup Skole medvirker som kor til Arena koncerten i Hammel – nemlig i den udødelige ”Another brick in the wall”. Men ikke nok med det, arbejdes der på flere af undervisningsholdene op til koncerten med et tema om Pink Floyd. Det hele munder ud i en for-koncert i Inside i Hammel kl. 18, hvor eleverne fra musikskolen optræder.  Cafe Upstairs serverer tapas-buffet, så den rigtige stemning forud for koncerten i ARENAen er sikret.
 
Der er stadig få pladser i koret til koncerten med Pink Floyd Project. Snak med din lærer, hvis du gerne vil synge med. (deltagere får gratis entre til sig selv + en ledsager+ hvid skjorte og slips)
 
Der er stadig åbent for musikindslag til warm up koncerten i Inside. Snak med din lærer, hvis du gerne vil optræde.

For øvrige billetter til Scandinavian Pink Floyd Project i HIC:

https://favrskovbib.dk/arrangementer/musik/50-years-floyd-pink-floyd-project

For reservation af bord og køb af tapas-buffet til warm up event i Inside:

https://favrskovbib.dk/arrangementer/musik/tapasbuffet-og-opvarmning-til-pinkfloyd-project