Pas på ørerne!

Det er vigtigt at passe på ørerne når man spiller musik, og selvfølgelig også i alle mulige andre sammenhænge. I musikskolen er ørerne mest udsatte i slagtøjsundervisningen og i rytmisk sammenspil og her anbefaler vi brug af høreværn.

I rytmisk sammenspil og slagtøjsundervisning (trommesæt) ligger lydtrykket på mellem 100 og 105 db, hvilket vores ører kan holde til mellem ca. 4 og 15 minutter om dagen, så her er der god grund til at beskytte sine ører, også selvom det kun er en dag om ugen. Det er naturligvis værre hvis det er hver dag.

Herunder kan du se nogle af de mest almindelige muligheder du har for at beskytte dine ører:

Gule ørepropper

De klassiske gule ørepropper fra apoteket. 10 kr.

Sperian earplug

Billig udgave af de klassiske “juletræer”. 33 kr.

EAR

De klassiske “juletræer”. Udviklet til musik. 199 kr.

Audiovox

Formstøbte propper der passer præcist til dit øre. Udviklet til musikere. 1650 kr.


Alle modeller beskytter ørerne lige godt. Forskellen ligger i komfort og hvor lineært de dæmper. De formstøbte propper fra Danavox er de mest komfortable og de mest lineært dæmpende. Og de gule fra apoteket er det modsatte, men beskyttelsen er lige så god.